Spring til indhold

Profil Contika

Contika blev etableret januar 2002 af Per Eskildsen og har haft en særdeles positiv udvikling til i dag. Med en uddannelse som elektronik ingeniør og mere end 20 års erfaring indenfor rådgivning og salg af elektronisk procesudstyr og måleinstrumenter var målsætningen i begyndelsen at finde et spændende segment og niche indenfor instrumentering, måling, kvalitet og automatisering. Denne niche viste sig ved at blive eneforhandler i Danmark af udstyr fra det tyske firma Impac Infrared der nu hedder Lumasense der er en førende producent af infrarød temperatur-måleteknik i form af pyrometre, termografi og udstyr til kalibrering. Siden da er produktprogrammet blevet større og mere omfattende ved samarbejde med andre spændende leverandører.

Målsætning

Den overordnede målsætning i Contika er generelt at være en kompetent repræsentant af nøje udvalgte leverandører.
Overfor leverandørerne for at kunne påvirke udviklingen af fremtidens måleinstrumenter og for vores kunder at skabe langvarige relationer, tilfredshed og give valuta for pengene ved at handle med Contika.

At købe elektronisk udstyr til test eller måling af en proces, styring eller kvalitet er i vores globaliserede verden nemmere end nogensinde. Udvalget er stort og priserne er i mange tilfælde lavere end nogensinde samtidig med at funktionerne i det enkelte apparat er mere uoverskuelige.
Contika kan gøre en forskel ved at være kompetent på området og rådgive om muligheder, fordele og ulemper i forbindelse med en aktuel måleopgave.

Produktprogram

Contika er en B2B-virksomhed med speciale indenfor elektroniske måleinstrumenter til instrumentering, datalogning, test, måling, kvalitet og automatisering samt rådgivning. Vi repræsenter en række førende firmaer med international profil, der er specialiseret indenfor netop deres område og vi kan derfor efterhånden tilbyde løsninger indenfor et meget bredt område af måleudstyr. Vi har et produktprogram indenfor følgende områder:

Temperatur- infrarød måleteknik/pyrometri
Termografi
Datalogning- temperatur, fugt og elektriske signaler
Fugtmåling i faststof og pulver
Flow- termisk og ultralyd
Niveau og afstand- ultralyd og laser
Tryk
Kalibrering
Analyse- ph, ledningsevne, ilt, turbiditet og olie i vand
Testudstyr- endoskop, lækage, væske-analyse
Optiske målinger- belysning, optisk forstærker
Display- tavle og væg

Vi forsøger generelt at forbedre vore arbejdsmetoder, service, miljø mm. For at gøre dette, arbejder vi efter faste rutiner, som hele tiden forsøges optimeret for at stramme vores profil op.
Vi måler og registrer alle hændelser, både de gode og de dårlige for at kunne optimere arbejdet.

Per

Per Eskildsen

Miljø

Vi forsøger at være så miljløbevidste som muligt i hele forretningsgangen, hvilket indebærer at:

  • Vi har valgt at betale lidt ekstra for den strøm vi bruger så det primært/udelukkende er strøm fra vindmøller.
  • Vi genbruger papkasser og pakkefyld så meget som praktisk og visuelt muligt, ofte med avispapir som pakkefyld i stedet for plast.
  • Vi affaldssorterer alt fra kontoret.
  • Vi forsøger at minimere unødvendig kørsel.

Vi støtter

Vi har i en årrække været klovnesponsor for Danske hospitalsklovne, da de gør et uvurderligt arbejde for de syge børn rundt omkring på sygehusene.

Contika klovesponsor 2023

Kontakt

Du kan kontakte os på telefonnummer 8624 5066, sende en mail eller udfylde en kontaktformular Klik her.