Spring til indhold

Datalogger til vaskemaskine

Der er kommet krav til f.eks tandlægerklinikker at kunne dokumentere at deres vaskemaskine kommer op på den rigtige temperatur i tilstrækkelig lang tid.

På opfordring fra mange tandlæger og tandlægehøjskolen om at kunne levere en temperaturlogger til deres vaskemaskine har vi testet og efterhånden leveret rigtig mange temperaturloggere af typen EL-USB-1 til dokumentation af tøjvask hos tandlæger og læger.

Temperaturloggeren er ikke designet til denne funktion men kan under tilpasse foranstaltninger bruges til at dokumentere at tøjet bliver vasket ved en tilpas høj temperatur i tilpas lang tid, f.eks 1 time ved minimum 60°C. eller 10 minutter ved 80°C.

Ikke en nem opgave

Det er ikke en opgave der er så ligetil som man måske umiddelbart skulle tro. Der er høj temperatur, høj fugtighed og et hårdt miljø hvor loggeren bliver kastet rundt i tromlen.

Denne temperaturlogger er faktisk ikke beregnet til dette, men vi har indtil videre solgt en del af vores bedste bud på loggeren EL-USB-1.
Det er en rimelig billig og lille datalogger uden display og andet der alligevel ikke skal bruges. Det er ikke den perfekte logger men indtil videre vores bedste bud.

Prisen for en EL-USB-1 er kr 500,- ex moms og forsendelse.

Se mere om EL-USB-1 her
Klik her for at hente PC software til Easylog EL-USB-1
Klik her for Quick Guide til Easylog

Der er et par forbehold.

For det første anbefaler vi at loggeren lægges i en tætsluttende pose af kraftig kvalitet, og derefter endnu en. Dette for at sikre at der ikke kommer fugt ind i loggeren. Sørg for at der bliver presset så meget luft ud af poserne som muligt. Luften vil udvides ved de højere temperaturer og kan punktere poserne. Dernæst bør den lægges i 1, 2 eller måske 3 sokker eller andet for at minimere stød når den bliver kastet rundt under vasken. Endelig vil det være en fordel at slukke for vaskemaskinen før den centrifugerer, eller i det mindste at vælge lavest mulige centrifugerings hastighed. Vi vil anbefale at maskinen stoppes og loggeren tages ud før centrifugering.

Bemærk at EL-USB-1 kun er beregnet til temperatur op til 80°C. Hvis man ønsker at bruge en datalogger ved højere temperatur er det model EL-USB-1-PRO man skal bruge, se mere her EL-USB-1-PRO. Denne logger kan benyttes til temperatur op til 125°C. Den er lavet i rustfrit stål og har et batteri der kan holde til den høje temperatur.

Stadigvæk kan vi ikke give nogen garantier for at temperaturloggeren kan holde til at blive brugt i vaskemaskinen. Vi har selv prøvet en del gange hvor det er gået fint, men man kan vel også være uheldig.
Hvis du har erfaringer med at bruge EL-USB-1 eller måske en helt anden temperaturlogger, så skriv venligst en kommentar til dette indlæg.

EL-USB-1"
vaskemaskine med datalogger

Vi har lavet en YouTube video hvor vi laver opsætning af EL-USB-1. Derefter lægges den i vaskemaskinen og ser efterfølgende data