Brug af datalogger
Praktiske anvisninger i forbindelse med brug af datalogger
At logge kommer fra det engelske "to log" der betyder registrere eller bogføre. Ligesom Logbog.
Før den elektroniske tidsalder måtte man skrive betydningsfulde måleværdier ned i en logbog som f.eks på apotekerne, hvor man hver morgen nedskrev temperaturvisningen fra et termometer i køleskabene. Det er der ikke tid og råd til længere og der findes billige og nemme løsninger til dette.
Derfor er det en god ide at bruge en datalogger eller temperaturlogger, men det kunne naturligvis også være andre ting man logger som.f.eks fugtighed, barometertryk, CO2, mV, mA, impulser osv.
Vore dataloggere benyttes typisk indenfor produktion, lagring og transport af medicin (pharmaceutisk og alternativ) samt fødevare (traditionelle og kosttilskud) i produktion og laboratorier. De benyttes dog også ofte til udstilling og transport af museumsgenstande og til gallerier og diverse arkiver. Under produktion til miljø og lager. På landbrug til transport, dyrkning og miljø (levevilkår).
Formålet med at benytte en datalogger er at følge et forløb af f.eks. en temperatur eller at registrere en hændelse man ikke ved hvornår sker.
Man kan dele dataloggerne op i 4 kategorier
- Datalogger der kan logge data fra f.eks en temperatursensor med jævne mellemrum
- Eventlogger der vil lave en tidsregistrering når en bestemt hændelse opstår
- Alarm logger der har til formål at alarmere når en bestemt hændelse opstår. F.eks for høj temperatur.
- Endelig de digitale loggere til digitale kommunikations systemer, men de behandles ikke her.
Hvordan virker en datalogger.
En moderne datalogger indeholder
- en eller flere indgange for tilslutning af sensorer, eventuelt i form af sensor inde i loggeren
- Et datalager til de insamlede data
- Et ur eller timer
- Display og/eller tilslutningsmulighed
Indgange:
Nogle dataloggere har indbyggede sensorer som f.eks fugt og temperatur, CO2, andre har mulighed for via stik eller skrueterminaler at tilslutte et eller flere målesignaler. Nogle har begge dele.
Datalager:
Der skal være et datalager eller memory for at loggeren kan bibeholde de loggede data.
Da data er gratis og kan slettes og genbruges kan man nemt logge data oftere end ved den manuelle nedskrivning, så det kan godt betale sig at få lidt ekstra lagerplads.
Ur eller timer:
De loggede data skulle helst kunne dateres præcist så man ved hvornår logningerne og eventuelt afvigelser skete, derfor er det vigtigt med en tidsmærkning på hver logning.
Display:
De fleste loggere indeholder et display så man kan se hvad der logges, eventuelt minimum og maksimums værdier.
Displayet er ikke vigtig for loggerens funktion. Hvis displayet alligevel ikke kan ses (hvis den er indpakket i en forsendelse) kan displayet være lige meget.
Ligeledes er displayet ikke meget bevendt i en fryser da displayet ofte ikke fungerer godt ved de kolde omgivelser. Det samme kan være tilfældet ved høje temperaturer.
Tilslutning:
For det meste har man behov for at kunne gemme data fra dataloggeren som dokumentation.
De fleste loggere kan forbindes til en PC via usb enten direkte, via kabel (måske special) eller ved hjælp af en holder / dongle der tilkøbes ekstra.
Andre muligheder er tilslutning via ethernet, Modbus eller anden fortrådet digital kommunikation.
Alternativer til den fysiske tilslutning er via trådløs kommunikation hvor der er løsninger som WiFi, Bluetooth, ZigBee, modems og specialløsninger for overførsel af data til PC.
Der er efterhånden flere loggeren der har indbygget WiFi således at den tilsluttes eksisterende trådløs WiFi som de fleste har eller nemt kan etablere. Denne løsning kan kombineres med lagring af data i skyen hvor data fast overføres hvilket giver mulighed for alarmering og gemte data kan ses via en webbrowser.
Det nye indenfor forbindelse er IoT netværket, hvor dataloggeren ikke tilkobles wifi nettet men et landsdækkende IoT net. Her vil dine data også blive lagret i skyen, hvor man kan se alle data via PC eller smartphone.
Alarmering:
Dataloggere har typisk i første omgang været tænkt som brug for dokumentation af loggede data eller til fejlfinding af f.eks et temperatur forløb.
Man kan dog ønske sig at der vil komme en eller anden form for alarmering i tilfælde af fejl eller overskridelse af grænseværdier. Alarmeringen kan være i form af et lys eller en lydsignal fra loggeren, men kan også omfatte at der sendes en mail eller en sms i tilfælde af fejl.
Hvis der skal sendes en mail/sms skal loggeren på en eller anden måde være tilsluttet nettet (ethernet) eller et gsm modem.
Vi har prøvet at beskrive den praktiske brug af datalogger. Hvis der er noget der mangler i beskrivelsen eller der er andre andre spørgsmål så tag venligst fat på os eller, se de forskellige muligheder hos Contika under Dataloggere
