Datalogger til vaskemaskine

På det seneste har vi modtaget mange henvendelser om datalogger til vaskemaskine til tøjvask i tandlæge og lægeklinikker.

Dataloggeren / temperaturloggeren skal bruges til at dokumentere at tøjet bliver vasket ved en tilpas høj temperatur i tilpas lang tid, f.eks 1 time ved minimum 60°C.

Ikke en nem opgave

Det er ikke en opgave der er så ligetil som man måske umiddelbart skulle tro. Der er høj temperatur, høj fugtighed og et hårdt miljø hvor dataloggeren bliver kastet rundt i tromlen.

Vi har faktisk ikke en datalogger beregnet netop til dette, men vi har indtil videre anbefalet og også solgt en del af den model der benævnes EL-USB-1.

Det er en rimelig billig og lille datalogger uden display og andet der alligevel ikke skal bruges. Det er ikke den perfekte datalogger men indtil videre vores bedste bud.

Prisen for en EL-USB-1 er kr 440,- ex moms og forsendelse.

Se mere om EL-USB-1 har

Klik her for at hente PC software til Easylog EL-USB-1

Klik her for Quick Guide til Easylog

 

 

Vi har levet en lille YouTube video hvor vi laver en opsætning af EL-USB-1. I videoen lægger den herefter i vaskemaskinen og ser efterfølgende data, se her til højre.

EL-USB-1
vaskemaskine med datalogger

Der er et par forbehold.

For det første anbefaler vi at loggeren lægges i en tætsluttende pose, og derefter endnu en. Dette for at sikre at der ikke kommer fugt ind i dataloggeren. Dernæst bør den lægges i 1, 2 eller måske 3 sokker eller andet for at minimere stød når den bliver kastet rundt under vasken. Endelig vil det være en fordel at slukke for vaskemaskinen før den centrifugerer, eller i det mindste at vælge lavest mulige centrifugerings hastighed.

Stadigvæk kan vi ikke give nogen garantier for at dataloggeren kan holde til at blive brugt i vaskemaskinen. Vi har selv prøvet en del gange hvor det er gået fint, men man kan vel også være uheldig.

Hvis du har erfaringer med at bruge EL-USB-1 eller måske en helt anden temperaturlogger, så skriv venligst en kommentar til dette indlæg.