Guide til valg af endoskop

Skal det være et stift eller et fleksibelt endoskop?

guide til valg af endoskop

Et stift endoskop giver en rigtig god billedkvalitet, er nem at bruge og mindre kostbar end fleksible endoskoper af samme kvalitet. Vælg et stift endoskop hvis det kan bruges.

fleksibel endoskop til bil

Et fleksibelt endoskop kan komme ind i områder hvor det stive endoskop ikke kan komme. Nogle fleksible endoskoper giver desuden mulighed for artikulation hvor endoskopets spids kan styres i 2 eller 4 retninger.

Hvorledes er adgangen til det emne der skal inspiceres?

Er adgangen direkte, bruges et stift endoskop.

Er adgangen indirekte og kurvet, bruges et fleksibelt endoskop

Fleksibelt

Et almindelig fleksibelt endoskop (uden kamera) består af et bøjeligt og fleksibelt bundt fiber der optisk transmitterer "billedet" fra endoskopets spids til okularet. Endoskopet er rent mekanisk og kræver ingen spænding bortset fra evt. belysning.

I et fleksibelt videoendoskop er der i endoskopets spids monteret et miniature kamera der elektronisk overfører billedet til en skærm. Kameraet kræver en forsyningsspænding ligesom eventuel belysning.

kamera i video endoskop
fleksibel endoskop

Stift

Et stift endoskop er opbygget af optiske linser og har derved en rigtig god billedkvalitet i forhold til fleksible endoskoper, hvor billedet er pixeleret i de enkelte fiber. På grund af denne pixelering frarådes det at tilslutte kamera eller fotografiapparat til fiber endoskoperne, hvorimod dette vil give en god kvalitet med de stive endoskoper. Skal endoskopet være fleksibelt og benyttes til elektronisk dokumentation ved kamera bør man benytte et videoendoskop.

gradient linser

Hvilken diameter skal jeg vælge?

Endoskopet skal gerne kunne passe til det mindste hul det skal bruges til. Når man vælger et endoskop så husk på at der bør være en smule slip også ved det mindste hul så der er lidt plads til at vrikke lidt med endoskopet.
På den anden side er der reglen om at benytte den største diameter der passer til hullet idet større diameter giver et mere robust endoskop og lysere og skarpere billeder. Desuden vil en større diameter give mere plads til belysningsfibrene der således kan give bedre og kraftigere belysning.
Hvis der er behov for at se igennem meget små huller og relativ store er det normalt bedst at optimere størrelsen til hvert hul ved at vælge 2 endoskoper.

Til højre er vist diameteren på nogle Hawkeye endoskoper.

MicroSlim

1,85 mm diameter

SuperSlim

2,40 mm diameter

Slim

4,20 mm diameter

Hardy

6,35 mm diameter

Flexible

7,90 mm diameter

Flexible Pro

5,00 mm diameter

Hvilken længde er mest passende til opgaven?

Vælg et endoskop der kan nå ind I det dybeste hul der er brug for, men ikke så langt at det stikker uforholdsmæssigt ud af hullet, så det bliver svært at styre. Hawkeye endoskoper kan fås I forskellige længder fra 80 til 650 mm for stive endoskoper og 800 til 1000 mm for fleksible endoskoper. Videoendoskoper fås i længder op til 6 meter.

Hvad med synsretningen?

synsretning endoskop

Synsretningen er normalt lige frem eller 0° i længdeaksen af et stift endoskop, eller spidsen af en fleksibel.
Der kan dog leveres variationer af dette så endoskopets synsretningen er en vinkel fra de 0°. Valg af synsretning afgøres af måleopgaven, hvor endoskopet kan indføres og hvilken område der skal undersøges.
Hvis motivet er ligefrem via en direkte indføring er en synsretning på 0°  bedst. Hvis motivet er meget tæt på indføringsstedet som motorventiler der er tæt ved tændrørshullet, er en bagudrettet synsretning på 120 ° bedst.
Til de fleste stive endoskoper medleveres et 90° spejlrør, der føres over endoskopet og hvorved endoskopet kan se enten ligefrem 0° eller 90° til siden. Spejlrøret vil kunne betjenes fra håndtaget og man kan udføre en 360° rotation.
Ved undersøgelse af en boring, som et riffelboring vil et stift endoskop med et 90 ° spejlrør være perfekt.
Til de fleksible endoskoper kan der også medleveres et 90° spejl der monteres i spidsen, men dette kan ikke betjenes fra håndtaget.

Hawkeye endoskop med spejlrør

Hvad er synsfeltet?

Synsfelt endoskop

Synsfeltet kan være meget bredt som vidvinkel eller meget fokuseret som en telelinse.
Tænk på synsfeltet som en tragt der starter fra endoskop spidsen, således at alt indenfor tragten er synligt.
Synsfeltet på et Hawkeye Slim endoskop er f.eks  37°.
Størrelse af synsfeltet bør vælges ud fra afstanden fra enden af endoskopet til emnet der skal undersøges.
Jo større synsfelt jo mindre forstørrelse og vice versa. Hvis der er meget plads til at kunne navigere rundt i hulrummet, men ønsker at se både detaljerede nærbilleder og store billeder kan du vælge en 67° moderat vidvinkel. Hvis pladsen er begrænset og du stadig har brug for at se det meste på en gang kan en 90° ekstrem vidvinkel benyttes. På den anden side, hvis man ikke kan komme tæt nok på emnet til at kunne se detaljerne er der brug for en 30° tele synsfelt.

endoskop synsfelt

Hvad med forstørrelse eller zoom mulighed?

zoom på endoskop

Et mikroskop og en lup har meget begrænset fokusområde — de er kun i klar fokus i en bestemt afstand, så forstørrelsen er fast. Et endoskop har derimod et meget dyb fokusområde — ofte fra uendelig ned til et par centimeter eller mindre — det gør dem nemme at bruge uden konstant fokusering. Jo tættere et objekt er på endoskopets linse jo større er forstørrelsen. For at udregne forstørrelsen må man kende afstanden fra linsen til genstanden. Dette gælder både stive og fleksible endoskoper.

Hvad skal jeg vælge som belysning?

Før man kan se noget med et endoskop i et mørkt hulrum er der brug for belysning.
Før 1960 benyttede man en glødelampe i spidsen af endoskopet der var varm og til tider farlig.
I dag benytter endoskoper normalt fiberoptisk belysning, hvor separate lysfibre i endoskopet bærer lyset fra en ekstern lyskilde via frem til endoskopets spids. Nogle endoskoper benytter stadig en lyspære i endoskopets spids til belysning men dette kan føre til problemer med opvarmning og kontamination. Alle Hawkeye endoskoper benytter fiber optisk transmitteret belysning. Lyskilden kan direkte tilsluttes en batteridrevet Mini-Maglite eller NOVA light xenon lyskilde til bærbar brug eller et mere lysstærkt 220 V forsynet  Luxxor 50 eller Luxxor 24 lyskilde.
En god belysning er alfa Omega for at kunne foretage inspektion med et endoskop.

Endoskopet med dens lille diameter indeholder selve optikken eller fibre til billede overførsel samt fibre til overførsel af belysning i det samme rør. Valget af forholdet imellem de 2 er et kompromis imellem god belysning og så stort et billede som muligt. Dette forhold er nøje udregnet og optimeret. Under alle omstændigheder vil kun en brøkdel af det lys der udsendes fra den eksterne lyskilde nå frem som belysning. Derfor er det vigtigt at have tilstrækkeligt og hellere mere end rigeligt lys til belysning. Lyskildes kan normalt dæmpes elektronisk eller mekanisk hvis der skulle blive tale om overbelysning.

xenon lampe til endoskop

220 V forsynet belysning med fiberoptik og Xenon pære

Håndlampe til endoskop

Håndlampe med Xenonpære

Se vore endoskoper her

Se teknisk beskrivelse af endoskoper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.