Endoskop - Teknikken bag

Et industriel endoskop kan benyttes til mange forskellige opgaver til ind- og udgangs- kvalitetskontrol, service og forebyggende vedligehold.

Typiske anvendelsesområder er inspektion af generatorer og turbiner på kraftværker, vedligehold og produktion af biler, fly og skibe, produktionsdele hos maskinproducenter, inspektion af husmure/etageadskillelse,  havari osv.

Vor leverandør Eltrotec, der har specialiseret sig indenfor forskellige optiske discipliner, har et stort og omfattende program af tekniske endoskoper.
Disse forefindes i et utal af versioner lige fra et simpel stift endoskop til visuel inspektion til avancerede videoendoskoper, der med indbygget kamera kan optage video sekvenser i svært tilgængelige steder.

 

Vi vil i det efterfølgende forsøge at beskrive et endoskop teknisk i et let forståeligt sprog.

Stift endoskop:

Et stift endoskop er et ikke bøjeligt endoskop med indbygget optiske relælinser af glas, der giver en dæmpnings- og støjfrit overførsel af lyset og dermed et meget klart billede. Der er omkring disse relæ linser, men inde i endoskop røret, monteret et fiberbundt der fra håndtaget (lyskilden) leder lys frem til belysning af det emne man skal se på.

Endoskoperne findes i mange forskellige diameter og længder, samt forskellige synsretninger og synsfelter.

Det stive endoskop kan føres direkte igennem huller og hulrum, også uden understøttelse. Det stive endoskop er karakteriseret af en rigtig god billedkvalitet.

teknikken bag endoskop stift
endogrin optik til endoskop

Et stift endoskop benytter sig af et stift optisk system, hvor billedet vendes gennem endoskopets optiske system (relæer) stort set uden tab af lysintensitet.

Fleksibelt endoskop:

Et fleksibel endoskop kan bøjes og komme ind i bøjninger og lignende hvor det stive endoskop ikke kan komme frem.

Endoskopet er lavet af et fiberbundt, typisk tusindvis af fiber, der under produktionen skal anbringes 100% end fuldstændig ens i begge ender for ikke at forvrænge billedet. Disse fiber kan være fremstillet i forskellig antal og materiale med varierende kvalitet til følge. Flere fiber (pixels) er vigtig idet ”hullerne” imellem fibrene bliver mindre og der overføres et bedre ”billede”.

Selv det bedste fleksible endoskop giver typisk et lidt dårligere billede end et stift endoskop.

teknikken bag endoskop fleksibelt
Fleksibel fiberoptik til fleksibelt endoskop

Fleksible endoskoper benytter lysfiber til at transmittere billedet frem til endoskopets okular.

Både stive og fleksible endoskoper benyttes til fysisk at kigge i (okularet), men kan også udstyres med et kamera det monteres på okularet, hvorved billederne kan vises og gemmes på f.eks en PC.

Dette fungerer bedst ved et stift endoskop, da billedet ikke er opdelt i ”pixel” som fiber i et fleksibelt endoskop.

Video endoskop.

Et videoendoskop har et miniature kamera indbygget i endoskopets spids. Kameraet overfører billedet elektronisk og der er derfor ikke lystab i fibrene som et fleksibelt endoskop.

Udfordringen i et videoendoskop er at få nok pixels i miniature kameraet af tilstrækkelig kvalitet.
Samtidig med at der skal være plads til kameraet i det lille rør, skal der være plads til belysning, hvilket kan gøres som ovenfor med en lyskilde i ”den anden ende” og lysfiber eller ved LED lys i spidsen. Under alle omstændigheder fylder belysningen.

Den mindste diameter for vore videoendoskoper er 4 mm med 300.000 pixel.
Bemærk at kameraet har et stift stykke i spidsen, hvilket betyder en bøje-radius på 32 mm.

Fordelen ved et video endoskop er at billederne kan vises på en skærm der kan ses af flere samtidig og lagres til senere visning og dokumentation.
Signalet fra kameraet kan føres til en lokal skærm eller direkte til en PC vis usb.

teknikken bag endoskop stift video

Belysning.

Ved endoskopi som ved fotografi er belysning utrolig vigtigt. Man kan benytte kold eller varmt lys.

Varmt lys er en pære i endoskopets spids, der giver en god belysning, men udvikler også varme.

Ved koldt lys føres lyset ved hjælp af lysfibre til endoskopets spids der således ikke udvikler varme.
Som lyskilde til kold lys er der forskellige muligheder. I bærbare versioner er lyskilden typisk en håndlampe der også udgør endoskopets håndtag.

Dette kan være den billige Maglite til ikke så lyskrævende opgaver, en Xenon lampe til den meget lyskrævende opgave eller en af de nye LED håndlamper med lang levetid.

Disse lampetyper kan også fås til 220 V forsyning hvor lysoverførslen til endoskopet foregår via et lysfiberkabel fra lampen der er placeret et andet sted og. Dette giver mulighed for kontinuerlig drift ved f.eks en arbejdsstation eller et fastmonteret endoskop.

Belysning til endoskop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.