

Contika Aps - Hindhøjen 82 - 8382 Hinnerup - Tel 86 24 50 66 - mail@contika.dk
Procesmåling: Niveau
Sonotec, der er specialister i lydbaserede sensorer, har udviklet dette program af sensorer til måling af niveau og tilstedeværelse af væske.
Sensorerne benytter sig af ultralydssonder med tilpassede akustiske egenskaber til at sende en lydbølge igennem et faststof (metal, glas, plast osv.) og ind i en væske på den anden side. Sonden modtager herefter et ekko, der vil være forskellig afhængig af, om der er væske på den anden side eller ej. Sonden kan derfor monteres (limes/svejses) på ydersiden af et rør eller en tank og måle uden at berøre væsken.
Det giver visse fordele; nem installation, ufarlig måling, absolut sanitær/aseptisk/ steril måling, hvilket har væsentlig betydning indenfor rene produkter (farmaceutisk), fødevarer, giftige, korrosive, agressive væsker samt tryksatte beholdere.
Typisk anvendelse er indenfor farmaci, fødevare, kemi eller petrokemi.
Sonocontrol er fællesbenævnelsen for en sensor med on/off udgangssignal, til niveauswitch, tomrørsdetektion eller pig detektion.
Sonometer er fællesbetegnelsenen for sensorer med et analogt 4-20 mA udgangssignal til måling af aktuelt niveau.

Sonocontrol 15
Sonocontrol 15 er en kompakt tomrørsdetektor beregnet til mindre rør
med diameter fra 10 mm til 65 mm.
Sensoren er en kompakt 2-tråds enhed, der forsynes med en dc spænding via et M12
stik og sensor tilstanden indikeres ved lysdioder ogstrømforbruget.
Sensoren monteres
ved at klemme montagebeslaget om røret. Montagebeslaget er i Ex versionen universielt
og benyttes til forskellige rørstørrelser. Ikke Ex versionen har et rengøringsvenlig
PVDF beslag beregnet til en bestemt rørstørrelse.
Programmeres ved hjælp af en medfølgende magnet.
Benyttes især til detektion af: tomrør, bobler, faststof og filterkontrol.
Sonocontrol 40
Sonocontrol 40 er en intelligent væskedetektor beregnet til rør eller
tanke med diameter fra 10 mm til 20 meter.
Sonocontrol 40 leveres typisk forprogrammeret til opgaven, således at opstart af udstyret er plug n’ play. Sensoren kan dog efter-programmeres med PC. Sonocontrol 40 elektronikken leverer et on/off PNP udgangssignal. Leveres med standard eller Ex sikrede sensorer.
Er beregnet til opgaver hvor der er flere ens måleopgaver, hvor det kan betale sig at lave forprogrammeringen. Sensoren bliver således dedikeret til rørstørrelsen, hvilket giver en nemmere håndtering og en meget sikker måling.
Sonocontrol 11
Sonocontrol 11 er en væskedetektor beregnet til rør eller tanke med
diameter op til 15 meter afhængig af sonde og væske.
Sonocontrol 11 er en lowcost analog version, der består af en sonde samt elektronik. Elektronikken programmeres efter montage til opgaven og for at udføre en sikker opsætning behøves et oscilloskop til bestemmelse af puls-ekko forløbet.
Signalet mellem sonde og elektronik er et højfrekvent signal, der ikke kan transmitteres over længere afstand, hvorfor der skal monteres en mellemforstærker, hvis afstanden til elektronikken er mere end 3-5 meter.
Der er mange sondevariationer, der kan benyttes sammen med Sonocontrol 11, der også kan leveres i EX version.

Sonocontrol 20
Sonocontrol 20 er en videreudvikling af Sonocontrol 11, hvor elektronikken
er blevet digital, hvilket giver visse fordele.
Programmering foregår via taster på fronten eller enheden tilkobles en PC for programmering, hvor også puls-ekko forløbet kan ses grafisk.
Sonden indeholder en mellemforstærker, hvorved der kan være op til 300 meter imellem sonde og forstærker.
Sonocontrol 20 kan leveres som 1 eller 2 kanal version til detektion af 2 niveauer.
Måling på rør eller tanke op til 15 meter i diameter. Der benyttes sonder af typen AE med integreret mellemforstærker.
Sonometer 30
Sonometer 30 er en ultralydsmåler, beregnet til at måle aktuelt niveau
i en tank. Sonden skal monteres i bunden af en tank eller et stigrør, og ultralyden
sendes igennem tankens bund, igennem væsken til væskens overflade og tilbage igen.
Normalt tilsluttes kun én sonde til måling af niveauet, men er der varierende væske
eller temperaturforhold kan der tilsluttes 2 sonder hvor den anden sonde benyttes
til at kompensere for variation i lydhastigheden. Målingen er uafhængig af hvad der
sker over væsken såsom skum, overtryk, beskyttende atmosfære osv.
Programmering foregår via taster på fronten eller enheden kan tilkobles en PC for programmering, hvor også puls-ekko forløbet kan ses grafisk.
Der benyttes sonder af typen AE med integreret mellemforstærker.
Benyttes typisk til flydende gasser som LPG, ammoniak osv. eller rene lydmæssig ledende væsker som vand, sprit, kemikalier osv.
Links til yderligere oplysninger:


Sonder
Fra Dimetix har vi en serie af laserbaserede niveaumålinger. Fordelen ved en lasermåling er at det er i et meget smalt stråle der måles så måleren nemt kan placeres i en studs.
